Stræk din krop, styrk din smidighed og bliv en bedre kajakroer.

 Der findes mange øvelser til at styrke din smidighed, og jo mere smidig du er, jo bedre kajakroer har du mulighed for at blive.

Der findes mange øvelser som du med fordel kan øve. 

Derhjemme

Som opvarmning roer jeg 2000 m på min romaskine, og derefter er det smidighedsøvelser på en yogamåtte:

  • “Solhilsen” 
  •  “Hunden”
  • “Barnet”
  • “Katten”
  • “Skulderstræk”
  • “Kobraen”
  • “Knæ til bryst”
  • “Båden”
  • “Hoved til knæ”
  • “Liggende taljedrejning”
  • “Broen”

I kajakken

Det er altid godt lige at lave nogle strækkeøvelser på land inden du hopper i kajakken. Men helt ærligt, så kommer vi ofte til at springe det over. Så er det godt at der er øvelser i kajakken.

  • Hold din pagaj med rigtig rofatning (ALTID RIGTIG ROFATNING). Stræk begge arme op over hovedet og læn dig så langt frem som muligt. Næsen må gerne røre dit skørt.
  • Hold din pagaj med rigtig rofatning.  Stræk begge arme op over hovedet og læn dig nu så langt bagover som muligt. Du må gerne få nakken helt ned til bagdækket. Du kommer her til at lette numsen for at komme helt ned.
  • Sæt pagajen fast. Stræk armene ud langs med siden og roter overkroppen, det er optimalt om du kan rotere så du har brystkassen vinkelret på kajakken (Ligesom ved sideforflytning). Det kræver også at du letter lidt på den ene balle. Husk at rotere til begge sider. 

Når du ror, så husk at roter i overkroppen. Vær opmærksom på at dine arme skal være strakte når der er belastning på. Husk også at du skal skubbe med den øverste arm, og at du også skal bruge benene. Læs mere under effektiv fremad roning.